Kategorier
Ikke-kategoriseret

Dét med ikke at være på Facebook

Fordi jeg ikke er på Facebook, er det nærmest, som om jeg ikke længere eksisterer for mange mennesker. Det er, som om deres opmærksomhed er indskrænket til det, der sker på deres Facebook. Og jeg er både mærkelig og provokerende i visse menneskers øjne, fordi jeg ikke er på Facebook.

Men lad os lige spole tilbage. Jeg kom på Facebook i 2007, og da var jeg én af de første danskere. Og der var stille, og jeg kendte kun ganske få derinde. Men så voksede det, og jeg må tage på mig, at jeg talte meget varmt for Facebook i de første år. Det var så fedt at kunne dele mit liv og følge med i andres liv. Jeg fik hjælp til flytninger, jeg kom til flere fester og fik flere gæster til mine, jeg havde overblik over, hvad der skete. Det var en god tid. Og faktisk tror jeg godt, jeg kan pinpointe, hvornår det for mig blev noget andet og mindre uskyldigt. Det skete i 2009, hvor “likes” blev opfundet. Ja, længere er det ikke siden. Og da man pludselig kunne like, var der noget kommunikation, der forsvandt, og en form for konkurrencementalitet, der blev næret. Det handlede om at skabe “content”, som folk ville like, og det ændrede på tingene, mere og mere som årene gik.

Jeg havde engang 3000 “venner”, og der var gang i den, men en dag havde jeg fået nok, og så lukkede jeg min profil fra den ene dag til den anden. Det er 5 år siden nu.

Fordi jeg ikke er på Facebook, går jeg glip af meget. Jeg kan mærke, at jeg får meget færre invitationer og spændende henvendelser (men dog også færre af de trælse “spændende” henvendelser). Jeg kan mærke, at folk har svært ved at inkludere mig. Visse er blevet decideret irriterede på mig, fordi jeg har talt for, at samtaler skulle foregå andre steder end Facebook. For nogle mennesker er det simpelthen så nemt at bruge Messenger, at de ikke KAN skrive en SMS eller mail – eller ikke vil prioritere det. Og der er stadigvæk kommunikation, jeg gerne vil være en del af, som kører på Facebook, så jeg må lave krumspring for at kunne følge med – eller må droppe det. Jeg har været ude i at bruge en hemmelig profil med et falsk navn, men det er heller ikke hensigtsmæssigt, så det vil jeg gerne slippe for. Jeg finder jo samtaler andre steder og nyder det sociale, jeg alligevel har, men jeg ER bitter og trist over, hvor meget jeg mistede, da jeg forlod Facebook.

Det kan simpelthen ikke passe, at jeg er ude af enhver samtale, fordi jeg er skredet fra datakapitalisterne. Eller kan det?

Kategorier
Ikke-kategoriseret

Bloggen er tilbage

Godt nytår! Det er 2023, et underligt sent år. Det er krisernes tid, det er krigenes tid. Og jeg er erklærer hermed bloggen for tilbage. Og dermed mener jeg ikke primært min egen blog, men bloggen som koncept. Jeg har selv blogget on og off siden kort efter årtusindskiftet, alt efter hvad man tæller med som blog. Og jeg husker og savner de smukke år i midt-nullerne, hvor vi delte og interagerede, men ikke på en krampagtig og kommerciel måde. Nej, vi delte for at dele. For at give. For at være til stede sammen på det frie internet.

Så kom de såkaldt sociale medier, og alting blev lukket inde. Jeg elskede Lunarstorm og Helgon og MySpace og Facebook i de tidlige år. Og Twitter. I guder, hvor jeg elskede Twitter. Det kunne noget. Der skete noget. Men langsomt skred det. Langsomt blev det hele noget andet. Det blev en krig på data og clicks.

Jeg forlod Facebook for 5 år siden, og det var lidt af et tab. Jeg mistede netværk, information, underholdning. Men jeg vandt også noget af mig selv tilbage, og hvor ville jeg dog ønske, at vi gjorde det sammen. Altså, forlod Facebook, hvor vi er produktet, men produktet ikke længere virker på grund af reklamer og valg, vi ikke selv træffer.

Twitter er også kørt i sænk, så det er ikke en mulighed mere. Og problemet er det samme. Vi er produktet, ikke kunderne.

Så nu blogger jeg her. På et domæne, jeg selv ejer og driver. Og I er velkomne til at læse med. Jeg ved ikke, hvor meget jeg kommer til at skrive, eller hvad jeg kommer til at skrive om, men mon ikke det bliver noget med alle mine små særinteresser og ting, jeg lige aktuelt lægger mærke til.

Det er krigenes tid, og dét her er min lille krig imod datagiganterne. Lad os slippe ordene fri igen!