HVAD SKETE DER EGENTLIG MED KAJ FRAMKE?
Det er den sidste dag i januar, og hele måneden har det fyldt meget for mig, at det i denne måned er tre år siden, at Kaj kørte galt.
Dengang var jeg ikke på Facebook, så jeg har aldrig fortalt hele historien. Kaj delte selv en masse på sin Facebook, mens han levede, og jeg endte jo med at bestyre hans Facebook indtil hans død, men jeg kan forstå på samtaler og henvendelser, at mange undrer sig over, hvad det egentlig var, der skete med Kaj i vinteren og foråret 2022, så til dem, det måtte interessere, kommer der her en opsummering af begivenhederne.
Vi begynder altså i januar 2022, og jeg skitserer først, hvad der skete mellem januar og juli, hvor Kaj døde. Bagefter får I en hurtig version af forhistorien. Hvis I ikke kendte Kaj og/eller er nysgerrige, kan I bare klikke videre.
I januar 2022 havde Kaj arbejde på en fiskefabrik i Hanstholm. Det gik egentlig godt for ham. Han var flyttet med til Thy i 2019 og havde en lejlighed i Nørregade i Thisted. Han havde købt en bil, så han kunne komme omkring, og han havde også fået taget truckcertifikat, hvilket gjorde det nemmere for ham at få arbejde. Kaj havde altid slidt lidt i sit arbejdsliv. Han var uddannet religionssociolog, men fik aldrig mulighed for at arbejde med sit fag. I stedet arbejdede han ufaglært i skiftende brancher og med skiftende vilkår, hvilket tærede på ham. I 2012 flyttede han og jeg, som mange vil vide, til Irland, hvor vi kun boede i nogle måneder, men hvor han havde et job, der gav ham noget til CV’et, der skaffede ham smør på brødet i mange år derefter.
I januar 2022 kørte Kaj mellem Thisted og Hanstholm for at arbejde, og en dag kørte han galt ude ved Hanstholm. Han blev kørt på hospitalet, hvor han selv kunne ringe til mig og fortælle, at han havde oplevet et black out, men at han heldigvis kun havde lavet skade på en lygtepæl og sin egen bil, der nu stod smadret derude. Han havde jo taget bilnøglen med sig, så han bad om, at vi hentede bilnøglen på sygehuset og lagde den ud til bilen, så autoservicefolk kunne fjerne bilen. Det gjorde Malte, og Kaj var nu indlagt i en periode, mens de undersøgte, hvad der kunne være galt med ham.
Han blev udskrevet med en epilepsi-diagnose og et forbud mod at køre bil, og så husker jeg det, som at der gik nogen tid, før der kom svar på yderligere prøver og undersøgelser, men på et tidspunkt fik han det svar, at der på en scanning kunne ses noget i hans hjerne, der ikke så godt ud. Han fik taget flere prøver, og de kunne konstatere, at det var en modermærkekræft, der havde sat sig i hjernen på ham. Det var jo en barsk melding, men jeg husker det, som om vi alle på dette tidspunkt var relativt fortrøstningsfulde eller i fortrængning. Kræften sad et sted, hvor de ikke kunne operere, men de havde flere medicinske muligheder, de kunne afprøve, og som det lød til, at der var godt håb for.
Et par måneder gik, hvor Kaj var i behandling, og hverdagen egentlig bare gled. Kaj var sygemeldt, men var med til at tage sig af vores to fælles børn. De havde boet primært hos mig i mange år, men vi havde delt dem ret fleksibelt siden 2016, hvor vi først flyttede fra hinanden i København og siden aftalte at rykke til Thy.
Men i løbet af foråret fik Kaj det dårligere og dårligere. Når jeg ser tilbage, var det gået nedad med hans overblik og klarhed i tankerne gennem længere tid, men nu stod det helt klart, at han fungerede meget dårligere, end han tidligere havde gjort. Medicinen virkede ikke, og han blev indlagt først i Thisted, siden i Aalborg. I maj kom han først i aflastning på et plejehjem, fordi han ikke kunne klare sig selv derhjemme mere, og sidst i maj kom han på hospice i Skive, hvor han døde d. 8. juli 2022.
I de sidste måneder af hans liv blev det meget tydeligt, hvem hans nærmeste var. I ved hvem I er, og I kom og besøgte ham og havde gode snakke med ham. Sendte videohilsner og tog ham med ud på udflugter. Han sygnede tydeligt hen fra uge til uge og fra dag til dag. Thorolf og jeg besøgte ham meget ofte. Thyra havde grundet sine egne udfordringer sværere ved at være en del af det hele.
Som Kajs daværende Facebook-venner måske vil huske, var han i perioden i skiftende grad meddelsom, hvilket førte til en del forvirring og bekymrede henvendelser. Et par måneder før hans død, kunne han for det meste ikke selv logge på og ofte ikke formulere sammenhængende sætninger, så vi aftalte, at jeg overtog styringen med hans Facebook for at holde venner og bekendte opdaterede. Jeg fik også en generalfuldmagt, så jeg kunne styre andre dele af hans liv. Vi pårørende fik opsagt og tømt hans lejlighed, da det stod helt klart, at han aldrig ville komme hjem igen.
Hvis nogen undrer sig over, at det var mig som hans ekskone, der stod for det administrative og var hans nærmeste pårørende, så skyldes det, at jeg på vegne af børnene helt juridisk var hans nærmeste pårørende, og at jeg boede tættere på end hans søskende og gamle far, der ellers var næste led. Jeg havde i øvrigt, siden jeg mødte Kaj, i vidt omfang alligevel hjulpet ham med alt muligt praktisk og havde alle hans passwords og så videre. Hans søskende var dog også tæt på og bidrog med god hjælp og sparring. De kom ofte til Jylland. Majbritt var der og fulgte med ham, den dag han kom på hospice, og Leif kom og slæbte sammen med min yngstes far Malte, da vi tømte hans lejlighed. Blandt meget andet.
Nå, men i korte glimt dukkede Kaj alligevel op på sin Facebook, når han havde en god dag, blandt andet grundet medicin. En dag var han aktiv derinde og ville helt lavpraktisk og hyggeligt sende sine venner en aftenhilsen. Han lavede derfor et opslag, hvor der slet og ret stod ”godnat”. Det startede en lavine af kondolencer og RIP-hilsner, fordi folk jo godt vidste, at han lå for døden. Vi måtte derfor skadesminimere og få meldt ud, at han altså bare selv havde været på Facebook en tur.
I juli sov han mest, og resten er historie.
Men jeg lovede jer også den korte baghistorie.
I januar 2022 blackoutede Kaj bag rattet i Hanstholm. I december havde han haft en voldsom coronavirus, der havde sat sig på hans smagssans, hvilket blandt andet var til skade for hans virke som ølanmelder. I kan stadig besøge hans ølblog og se, hvad han selv skrev.
I tilbageblik har jeg en mistanke om, at det også var kræften, der svækkede ham, allerede længe før, den blev konstateret, men det kan selvfølgelig være svært at vide. I min fornemmelse var det dog gået nedad for ham i årevis.
I 2019 var vi som sagt flyttet til Thy, alle sammen. I 2016 var Kaj og jeg flyttet fra hinanden og blevet skilt, men vi forblev ret tætte og var fælles om børnene, men også fortsat hinandens livsvidner.
I 2013 var vi flyttet til Amager efter at være komme hjem fra Dublin.
I 2012 havde vi forladt Århus med vores to børn på 2 og 0.
I 2009 var vi blevet gift ved et stort hedensk bryllup mellem blokkene i Århus Vest.
I januar 2009 havde vi mødt hinanden. Jeg var i gang med et brud, da min ældste, Saga, der dengang var 8 år gammel, gerne ville se X Factor. Frem tonede et vanvittigt langhåret menneske i russisk uniform. Jeg så ham og tænkte, at ham ville jeg have. Jeg vidste godt lidt, hvem han var i forvejen, og vi havde vist måske hængt lidt ud sammen i REBEL’ske kredse i 1990’erne, men vi blev først nu facebookvenner. Vi skrev sammen, han kom til Århus og besøgte mig, og vi flyttede sammen og blev gift allerede samme efterår.
I januar for tre år siden kørte Kaj Framke galt ude ved Hanstholm, hvor jeg er vokset op. Og resten er historie. Og den historie lovede jeg Kaj at fortælle. Jeg lovede ham at bære den videre. Måske en dag at skrive en bog om ham. Det ville han gerne. Nu fik I lige en forsmag.
